Graviditets undersøgelser:

I løbet af graviditeten og i perioden efter tilbydes følgende undersøgelser i klinikken:

I uge 6 – 10:  1. graviditetsundersøgelse hos sygeplejerske, jordemoder eller læge.
Sammen udfyldes vandre- og svangrejournal med samtale om helbreds-, familie- og arbejdsforhold, evt. forbrug af medicin, tobak og alkohol, vejledning om kost, motion og vitaminer. Du får taget blodprøve og undersøgt urinen. Du bliver informeret om mulighed for screening for Downs syndrom ved ultralydsundersøgelse af fostrets nakkefold og blodprøver fra den gravide (som begge foregår på hospital).

I uge 25:  2. graviditetsundersøgelse hos læge eller jordemoder.
Du får lavet urinundersøgelse, målt blodtryk og undersøgt livmoderen udvendigt, og vi lytter til fosterhjertet. Eventuelt ny blodprøve, hvis du er rhesus negativ. Vi taler også om, hvordan du har det, og om der er særlige hensyn, der skal tages.

I uge 32:  3. graviditetsundersøgelse hos læge eller jordemoder.
Du gennemgår det samme som til 25. uger, men her har vi også fokus på samtale om fødslen.

8 uger efter fødslen: Efterundersøgelse hos læge
Her får du lavet en gynækologisk underlivsundersøgelse og vi taler om sex og prævention efter fødslen.

 

Nyttige links:

https://www.denforstetid.dk/

https://knibnu.dk/